Akupunktur

Akupunktur

Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). TCM er en flere tusind år gammel lægevidenskab fra Østen med eget diagnose- og behandlingssystem, der på mange måder adskiller sig fra den vestlige terminologi.

Akupunktur betyder behandling med nåle og er en afbalancerende behandling. Dermed behandles hele kroppen/mennesket og ikke blot de enkelte symptomer. Hensigten med akupunktur er at skabe balance mellem Yin og Yang samt sørge for, at livsenergien Qi kan cirkulere frit og i de rigtige retninger i kroppens energibaner, meridianerne. Ubalance eller blokering i energibanerne kan medføre smerter eller sygdom.

Ved akupunkturbehandling indføres tynde, sterile éngangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen. Punkterne har via energibanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Herved stimuleres kroppens egen evne til at genoprette balancen og få kroppen til at fungere bedre.

Der findes forskellige former for akupunktur, og hver behandling har sin virkning og sit formål.


Livsenergi, meridianer og akupunkturpunkter

Traditionel kinesisk medicin

Historien bag akupunktur

Der findes forskellige former for akupunktur, hvoraf nogle er uden brug af nåle. Læs om de forskellige varianter af akupunktur:

Varianter af akupunktur

Hvad bruges akupunktur til?

Akupunktur bruges ved en række akutte og kroniske sygdomme og lidelser samt som forebyggende behandling. Ifølge akupunktører bruges akupunktur eksempelvis ved: 

  • Hormonelle forstyrrelser
  • Immunsygdomme
  • Højt blodtryk og kredsløbslidelser
  • Eksem astma, allergi og høfeber
  • Kvalme og opkastning.

Akupunktur bruges ofte til smertelindring, eksempelvis ved:

  • Migræne/hovedpine
  • Ryg-, nakke- og iskiassmerter
  • Gigtsmerter
  • Knæsmerter
  • Menstruationssmerter.

Akupunktur bruges som supplement flere steder i det offentlige sundhedsvæsen, bl.a. på en række sygehuse.

Akupunktur er populært på danske sygehuse

Ifølge en undersøgelse fra 2011 er akupunktur den mest brugte alternative behandlingsform på danske sygehuse. Se statistik fra undersøgelsen:
 
Alternativ behandling på danske sygehuse

Akupunktur i praksis

Her kan du læse om, hvordan behandling med akupunktur foregår i praksis, hvad du skal være opmærksom på ved brug af akupunktur og hvordan du finder en akupunktør.

Hvordan foregår akupunktur?

Bivirkninger og forsigtighedsregler ved akupunktur

Find en akupunktør

Tilskud:

Det er muligt at få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” og fra sundhedsforsikringer.

Virker akupunktur?

Se hvad den internationale forskningsdatabase Cochrane konkluderer om effekten af akupunktur:

Effekt af akupunktur