Historien bag akupunktur

"Jeg har hørt, at i de ældste tider levede menneskene helt op til et hundrede og tyve års alderen uden at vise tegn på svaghed i deres bevægelsesevne, men i dag svækkes menneskene før de bliver tres år gamle. Skyldes dette forandringer i vores omgivelser, eller skyldes det menneskelige fejl?"

Meridianer

Sådan begynder Su Wen, den første del af Nei Jing, der er verdens ældste bog om medicin. Dette spørgsmål blev stillet af den kinesiske kejser Huang Di, også kaldet "Den gule Kejser", som levede for mere end 45 århundrede siden.

Lærebogen Huang Di Nei Jing er, efter nyere forskning, skrevet omkring 2 århundreder f. Kr. Den er skrevet som en samtale mellem "Den gule Kejser" og hans minister Chi Po. Nei Jing består af to dele i 18 bind. Første del er medicinteori og anden del er behandlingsterapi. Bogen indeholder detaljeret medicinsk og kirurgisk viden. Den har endnu megen autoritet ved sin rigdom på iagttagelser og lære om forebyggelse og behandling af lidelser.

Fra Han (Huang) dynastiets tid (206 - 24 f. Kr.) har man sikre fund, der dokumenterer brug af metalnåle (guld, bronze, stål), samt skriftlig dokumentation om moxibustion, også kaldet moxa.

Akupunktur begynder sin rejse mod Europa

Vesten kendte intet til kinesisk medicin før det 17. århundrede. De første jesuitter missionærer blev af Ludvig den 14. sendt til Peking. Disse jesuitter missionærer var forbløffede over, hvad kinesiske læger afslørede for dem med slående beviser. Da de vendte tilbage til Europa, fortalte de om deres oplevelser. Det var dem, der opfandt ordet akupunktur, fra det latinske acus = nål og punctura = punktur.

Behandling med nåle

Da der udbrød en koleraepidemi i provinsen Yünnanfu, blev han sendt der til. Han blev overrasket over, at behandlingen med nåle havde bedre resultater end medikamentbehandlingen. Han begyndte at studere denne behandlingsform, og opnåede at blive officielt anerkendt af visekongen af Yünnan i 1908 og senere fik han en høj udmærkelse af den kinesiske regering, der gav ham akademikerrang. Da han vendte tilbage til Frankrig efter 20 års ophold i Kina, blev han spurgt, om han ville afsløre, hvad han havde lært.

Det medførte, at hans første offentlige fremvisning fandt sted på Saint-Antoine hospitalet. I årene fremover udgav han 3 bøger, i 1928, 1934 og 1939. I et kvart århundrede var alle franske bøger om akupunktur inspireret af Souliè de Morants arbejde. I 1950 foreslog kommissionen for Nobelprisen i fysiologi ham som den eneste franske kandidat. Han døde i 1955 i en alder af 77 år.

I dag er der stor enighed om, at Souliè de Morant skal have æren for at have gjort Vesten opmærksom på akupunkturens fordele.

Efter anden verdenskrig blomstrede akupunkturen mere og mere op særlig i Frankrig og Tyskland. I 70'erne formaliseres uddannelserne i England og USA. I 80'erne udgives vestlige akupunkturtidsskrifter (f.eks. "The Journal of TCM" i London, fra ca. 1980).

I Danmark blev akupunkturen for alvor taget i brug efter en landsretsdom i 1987, der stadfæstede, at ikke lægeuddannede personer lovligt kunne praktisere akupunktur, når der forelå en supervisionsaftale med en læge

I Danmark bliver Dansk Medicinsk Akupunkturselskab stiftet i 1974 som en faglig forening for læger med interesse i akupunktur.

Fra den 1/1 2007 blev det tilladt alle, såvel personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. (Lov nr. 451 af 22. maj 2006).