Æteriske olier

Æteriske olier er naturligt forekommende olier, som laves af bestemte planter. Olierne kan findes i forskellige dele af planten - i rødder, bark, stilke, blade, frø og frugter.

Æteriske olier fremstilles ved destillation, presning eller udtræk af planter. 

Æteriske olier er meget koncentrerede, derfor bør de ikke anvendes ufortyndede.

Der findes mange forskellige æteriske olier og en lang række anvendelsesområder.
Eksempler på æteriske olier er: 

  • Lime, som bl.a. bruges til at øge appetitten og mod fordøjelsesproblemer
  • Koriander, som bl.a. bruges mod hovedpine, leddegigt, slidgigt samt muskelsmerter og -stivhed
  • Jasmin, som bl.a. bruges mod menstruationssmerter og livmodersygdomme.

I Bekendtgørelse for Danske Lægemiddelstandarder betegnes æteriske olier som: ”råvarer, som er flygtige og duftende, og som oftest består af komplekse blandinger af stoffer”.

Ifølge bekendtgørelsen skal æteriske olier opfylde kravene i den generelle monografi "Essential oils" (no. 2098) i European Pharmacopoeia 7th Edition.

Bekendtgørelse for Danske Lægemiddelstandarder