Ernæringsterapi

Kost

Ernæringsterapi er behandling af sygdomme og fremme af sundhed ved hjælp af kost og kostomlægning.

Behandling ved hjælp af kost og kostomlægning udføres også af autoriseret sundhedspersonale, f.eks. kliniske diætister, men med en anden indgangsvinkel end den alternative behandlingsform ernæringsterapi, som praktiseres af Danske Ernæringsterapeuter DET.

Ernæringsterapi sigter mod at behandle problemer i kroppens grundlæggende funktioner, som f.eks. problemer med fordøjelsen eller nedsat immunforsvar. Ernæringsterapeuter mener, at problemer eller lidelser i grundlæggende funktioner i kroppen kan medføre sygdomme eller tilbagevendende symptomer.

I behandlingen ser ernæringsterapeuter på om kroppen:

  • Skal udrenses eller aflastes, f.eks. ved at udelade visse fødevarer fra kosten som kaffe, sukker eller kød, eller ved hjælp af livsstilsændringer, som f.eks. mere motion og søvn
  • Har behov for at få tilført næringsstoffer, f.eks. essentielle fedtsyrer, fibre, enzymer, vitaminer og mineraler.

Tilførslen af næringsstoffer sker primært via kosten, men ernæringsterapeuten kan også supplere behandlingen med kosttilskud og naturmedicin.

Ernæringsterapi inddrager også psykiske og følelsesmæssige forhold i behandlingen. Ved hjælp af livsstilsændringer hos klienten søger ernæringsterapeuten at ændre de psykiske og følelsesmæssige faktorer, som ernæringsterapeuter vurderer, også påvirker klientens tilstand.

Hvad bruges ernæringsterapi til?

Ifølge ernæringsterapeuter bruges ernæringsterapi forebyggende, til generel sundhedsfremme og velvære samt ved sygdomme som eksempelvis:

  • Allergi og eksem
  • Fordøjelsesproblemer og betændelse i tarm
  • Gigt
  • Migræne
  • Hormonelle lidelser, f.eks. fertilitetsproblemer og PCO.

Ifølge ernæringsterapeuter bruger mange kræftpatienter ernæringsterapi sideløbende med konventionel kræftbehandling.

Ernæringsterapi i praksis

Her kan du læse om, hvordan behandlingen med ernæringsterapi foregår i praksis, hvad du skal være opmærksom på ved brug af ernæringsterapi og hvordan du finder en ernæringsterapeut.

Hvordan foregår behandling med ernæringsterapi?

Bivirkninger og forsigtighedsregler ved ernæringsterapi

Find en ernæringsterapeut

Virker ernæringsterapi?

Stærke vitaminer og mineraler, naturmedicin og kosttilskud indgår ofte som en del af behandlingen med ernæringsterapi.

Se hvad den internationalt anerkendte forskningsdatabase Cochrane konkluderer om effekten af naturmedicin og kosttilskud samt vitaminer og mineraler.

Effekt af naturmedicin og kosttilskud

Effekt af vitaminer og mineraler