Patientrettigheder og sikkerhed

Hvis du bruger en RAB-registreret alternativ behandler, har du sikkerhed for, at behandleren opfylder nogle minimumskrav til blandt andet uddannelse. Samtidig har du også bedre klagemuligheder.

Valg af behandler (om RAB-ordningen)

Klagemuligheder

Alternativ behandling under indlæggelse

Sundhedsstyrelsen opfordrede i 2000 landets sygehuse til at acceptere, hvis patienter ønsker alternativ behandling, mens de er indlagt.

Det forudsætter:

  • At du selv betaler for den alternative behandling.
  • At den ansvarlige læge på din afdeling skønner, at behandlingen ikke er til gene for afdelingen.
  • At den ansvarlige læge på din afdeling skønner, at behandlingen er uden risiko for dig.

Sundhedsstyrelsens brev om alternativ behandling på sygehus

Din journal

Den alternative behandler har kun ret til at indsamle, registrere, opbevare og/eller videregive personfølsomme oplysninger om dig, hvis du har givet udtrykkeligt samtykke til det.

Det betyder, at den alternative behandler skal oplyse, hvis der indsamles oplysninger om dig (f.eks. i en journal) og du kan frit vælge, om du vil sige ja eller nej til dette.

Hvis du har sagt ja til dette, har du ret til:

  • at få indsigt i de oplysninger, der behandles om dig selv
  • at protestere mod, at oplysninger om dig selv videregives med henblik på markedsføring, og
  • at få oplysninger, der er urigtige eller vildledende, rettet eller slettet, samt i den forbindelse at forlange, at andre, der har modtaget oplysningerne, orienteres om dette.

Datatilsynet om borgerens rettigheder