Meditation kan ses i hjernen

Udefra ligner meditation måske en dyb søvn, men i hjernen er der livlig aktivitet. Hjernescanninger gør det muligt at se, hvad der foregår i hjernen under meditation.

Hjerneforskerne Peter Vestergaard-Poulsen og Andreas Roepstorff fra Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet, har undersøgt meditations effekt i hjernen.

 

Meditation i MR-scannere

Andreas Roepstorff og Peter Vestergaard-Poulsen har ved at bruge en MR-scanner sammenlignet hjernerne hos personer, der har mediteret i mange år og personer, der ikke har mediteret og set på forskellene.

De personer, der havde mange års erfaringer med at meditere, blev desuden bedt om at meditere mens de lå i scanneren, så forskerne kunne se, hvad der skete i hjernen imens.

"Set ude fra kontrolrummet, så foregik der absolut ingenting – der lå bare en krop i scanneren. Men når vi begyndte at se på hjerneresultaterne af det, skete der en frygtelig masse i hjernen," fortæller Andreas Roepstorff.

Og tilsyneladende kan meditation hjælpe med at holde hjernen i topform. Normalt bliver hjernemassen nemlig mindre med alderen samtidig med at koncentrationsevnen bliver dårligere.

"Men hos folk, der har mediteret i tre år mindskes den næsten ikke, og koncentrationsevnen er den samme," siger Peter Vestergaard-Poulsen.

Hjernen kan trænes

Undersøgelser lavet i andre lande viser tegn på, at bestemte områder i hjernen kan trænes op.

Peter Vestergaard-Poulsen fortæller, at hjernescanninger af taxachauffører viser, at de har udviklet det område i hjernen, der har med visuel hukommelse og navigation at gøre.

Det tyder altså på, forklarer han, at hvis man udfører en bestemt handling regelmæssigt, kan det forandre hjernen på en måde, der gør os bedre til den handling. Det kan sammenlignes med atleter, som træner deres muskler op.

"Vi undrer os måske ikke over at Lance Armstrong har nogle lidt større lårmuskler end nogle af os andre. Men billedet af, at man bygger sin egen krop og hjerne op, i kraft af de ting vi gør, kan vi også overføre til det her felt," siger Andreas Roepstorff.

Forandring sker på en uge

I det studie Andreas Roepstorff og Peter Vestergaard har været en del af, har gruppen af mediterende trænet meditation i 14 til 31 år. Men andre forskningsprojekter har set på kortere træningsperioder, hvor folk eksempelvis har øvet sig i at jonglere. Her ses radikale ændringer i hjernen over en periode på blot tre måneder. Men et nyt studie fra Tyskland viser, at forandringer i hjernen sker endnu hurtigere.

"Man fandt ud af, at hjernen faktisk forandrer sig efter blot én uges træning - det var overraskende," siger Peter Vestergaard-Poulsen og fortæller, at næste punkt på deres forskningsdagsorden derfor er at se, hvor hurtigt hjernen ændrer sig hos folk, der aldrig før har mediteret.

Hvad gør meditation godt for?

Selvom undersøgelserne viser, at hjernens anatomi forandrer sig ved meditation, er det langt mere usikkert, hvad forandringen kan gøre godt for, forklarer Andreas Roepstorff.

Han mener, at det er langt mere kompliceret at finde ud af, hvornår det kan være en nyttig måde at bruge sin tid på, om det kan give folk bedre livskvalitet, og hvilke symptomer og sygdomme det eventuelt kan have en effekt på.

"Her står man virkelig og har brug for mere forskning," konstaterer Andreas Roepstorff.

Problemet er især at finde ud af, hvad forsøgspersonerne gør, når de mediterer.

"Det, som vores samarbejdspartnere gjorde inde i scanneren, kræver lang praksis, så vi havde ikke godt hånd på, hvad det egentligt var, de foretog sig derinde," siger Andreas Roepstorff.

Han forklarer, at selvom de kunne se, at det, der forgik, gav stærke hjerneeffekter, sagde det kun, at der skete et eller andet, men ikke så meget om, hvad der helt konkret foregik.

Meditation og stress

Peter Vestergaard-Poulsen vurderer, at det er muligt, at meditation kan træne hjernen til bedre at tackle stress.

I det studie, han selv har været involveret i, har fokus været på hjernestammen, som er bindeleddet mellem hjerne og krop. Hjernestammen styrer hjerterytme, åndedræt, blodtryk og kontrollerer vores immunsystem.

På baggrund af forskningsresultaterne mener Peter Vestergaard-Poulsen, at det er muligt, at man kan træne det område i hjernestammen, der gør én bedre til at mærke sig selv, og hvordan man har det.

Andre studier har også fundet målbare effekter af meditation, som kan hjælpe mod stress. Eksempelvis reducerer meditation stresshormon i blodet. Derudover øger meditation en persons evne til at koncentrere sig i en stresset situation og gør personen bedre til at kontrollere automatiske reaktioner, og i stedet handle opmærksomt og velovervejet.  

 

Fem dages meditation reducerer angst

Nye kinesiske studier viser desuden, at der på fem dage med tyve minutters meditation om dagen kan ses et markant fald i forhold til angst, nervøsitet, vrede, depression og træthed samtidig med at følelsen af overskud øges.

"Alt det her tilsammen er ikke bevis for, at der er en antistressmekanisme i at meditere. Men jeg synes, at alle de her studier – inklusiv det vi selv har lavet – indikerer, at der er en mulig mekanisme i det, og at man faktisk træner noget; éns hjerne og hjernestamme ændrer sig, så det understøtter den nye funktion. Der sker virkelig noget, og det ser ud som om, det kan foregå ret hurtigt," konkluderer Peter Vestergaard-Poulsen.

Om forskningsprojektet

Deltagere i projektet:

  • Hjerneforskere
  • Antropologer, der tidligere har undersøgt meditationspraksisser i Tibet og Nepal
  • Personer, der privat og professionelt arbejder med meditation.

Ved hjælp af MR-scanninger kunne forskerne se, at hjernen hos personer, der har mediteret i 8.000–35.000 timer (35.000 timer svarer til tre timer dagligt i 30 år) er anderledes end hos folk, der ikke har mediteret. Forskellene sås blandt andet i den del af hjernestammen, der styrer hjerterytmen og åndedrættet.

Forskerne fokuserede på frontallappen og hjernestammen. Frontallappen er det område, vi bruger til at fornemme, hvordan vi har det. Hjernestammen kaldes også "den forlængede rygmarv", fordi den fungerer som en form for kontrolcenter mellem hjerne og krop. Den styrer blandt andet hjerterytme, åndedræt, blodtryk og har kontrol over vores immunsystem.