Visualisering, guidet visualisering og guidet meditation – hvad er forskellen?

Begreberne ”visualisering”, ”guidet visualisering” og ”guidet meditation” bruges ofte i flæng. På denne hjemmeside har vi valgt følgende definitioner:

Visualisering

En mental praksis, hvor man bruger sine forestillingsevner til at danne sig forskellige billeder i tankerne. Udøveren gennemfører visualiseringen alene.

Guidet visualisering

I guidet visualisering guides udøveren til at danne sig bestemte billeder i tankerne. Det er enten en anden person eller en lydoptagelse, som guider udøveren igennem visualiseringen.

Guidet meditation

En anden person eller lydoptagelse hjælper udøveren til at meditere dvs. at stilne sindet eller søge at være nærværende og have fuld opmærksomhed på det, der er og sker lige nu.