Reflekszoner i zoneterapien

Zoneterapi er baseret på tankegangen, at fødderne er et spejlbillede af kroppen.
 
Under og på fødderne findes der ifølge zoneterapeuterne et fuldstændigt kort over kroppen, hvor hver kropsdel har sin egen zone på fødderne, de såkaldte reflekszoner.

Zoneterapeuterne mener, at reflekszonerne er direkte forbundet med tilsvarende steder i kroppen.

Reflekszonernes placering på fødderne

Zoneterapeuterne opfatter altså fødderne som et spejlbillede af kroppen. De forskellige zoneterapiskoler placerer grundlæggende de enkelte reflekszoner ens. Dog er der små variationer.

Organer og led, som optræder i par, som f.eks. lunger og skuldre, er repræsenteret på både højre og venstre fod. Organer, som optræder enkeltvis, som f.eks. milt og blindtarm, har deres reflekszone på den fod, som svarer til deres placering i kroppen. Dvs. organer, som sidder i venstre side af kroppen, har deres reflekszone på venstre fod.

Organer, som befinder sig midt i kroppen, har deres reflekszoner i midten af fodparret, dvs. på indersiden af hver fod.

Ømhed i en reflekszone

Ømme reflekszoner er ifølge zoneterapeuterne et tegn på, at de dele af kroppen, som reflekszonen står i forbindelse med, ikke fungerer optimalt.

Da reflekszonerne for mange organer og kirtler overlapper hinanden, kan et ømt punkt betyde flere ting f.eks. at et organ er belastet eller at muskler eller andre dele af kroppen, der overlapper organets zone på fødderne er belastet.

Reflekszoner - hvordan virker zoneterapi?