Spirituel healing ved leddegigt

af Jesper Madsen

Et dansk, dobbeltblindet lodtrækningsforsøg med leddegigtpatienter

Det ser ud til, at healing giver resultater, der kan måles, til trods for skepsis hos personalet og lave forventninger hos forsøgspersonerne.  Forsøget omfattede tre grupper: Den første fik aktiv spirituel healing, den anden fik ”snydehealing” og den tredje gruppe ingen behandling overhovedet.

Selv om healingen tilsyneladende havde effekt, kan de statistiske resultater alligevel fortolkes både som positive og som tvivlsomme, alt efter forskernes indstilling til alternativ behandling. Men på grund af resultaterne og på grund af den stigende interesse for alternativ behandling i befolkningen anbefaler forskerne, at der gennemføres flere grundige kontrollerede forsøg med spirituel healing.

Leder af forsøget var professor Henning Bliddal, The Parker Institute, Gigtafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital.

Læs mere her: Spiritual Healing in the Treatment of Rheumatoid Arthritis: An Exploratory Single Centre, Parallel-Group, Double-Blind, Three-Arm, Randomised, Sham-Controlled Trial