Tjek din naturmedicin

Her kan du se, hvad du selv kan gøre for at tjekke din naturmedicin.

Tjek Medicinkombination.dk

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinkombination.dk kan du tjekke, om der er naturlægemidler eller stærke vitaminer og mineraler, som du skal passe på med at bruge samtidig med andre lægemidler.

Skriv navnet på den receptpligtige medicin, du får, og navnet på det naturlægemiddel, du tager eller ønsker at tage. Tryk "søg" og se Sundhedsstyrelsens vurdering af, om det er sikkert at kombinere de to produkter.

Medicinkombination.dk

Tjek de godkendte produktbeskrivelser

I Sundhedsstyrelsen produktbeskrivelser kan du se, om et naturlægemiddel eller et vitamin- og mineralpræparat har kendte interaktioner med traditionelle lægemidler.

Produktbeskrivelser med oplysninger om interaktion

Tal med din læge

Du bør først og fremmest altid fortælle din læge, hvis du tager naturmedicin eller kosttilskud samtidig med, at du får medicin fra lægen.

Din læge kan fortælle dig, om der er kendte interaktioner mellem naturmedicin eller kosttilskud og den lægeordinerede medicin.