Publiceret .

Depression: præstationssamfundets svøbe

af Jesper Madsen

Måske skulle vi rette søgelyset mod vores måde at indrette samfundet på i stedet for at lede efter svarene inde i os selv. ”Depressionssamfundet” stiller krav, vi ikke kan opfylde, lød det på konferencen om KAM og depression i december.

Er depression udtryk for et ”nej” til nogle krav om hvordan vi skal være? eller en måde at sætte sig uden for rotteræset på?

Spørgsmålet bliver stillet af lektor Anders Petersen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde v. Aalborg Universitet på konferencen ”Depression og alternativer” i december. Han har for nylig skrevet en bog om ”præstationssamfundet”.

- Vi lever i en depressionskultur. Vi får måske at vide, at vi har en mild, moderat eller svær depression. Men hvad er det? spørger Anders Petersen.

Ifølge Ekstra Bladet risikerer hver femte dansker at få en alvorlig depression, og lidelsen har nu status af en folkesygdom. Depression er den største årsag til langtidssygefravær og psykisk handicap, og det er den dominerende faktor når det gælder psykiske sygdomme i Europa. Hver syvende europæer oplever en alvorlig depression.

- Ekstra Bladet ringede også til mig og fik nogle kommentarer, men der blev dog ikke plads til at det kom i avisen. Jeg var nemlig alt for nuanceret, og det lyder meget bedre blot at skrive det med ”hver femte”.

Kravene er pakket ind

- Jeg mener ikke det er noget individuelt, det er et socialt fænomen. Derfor er det en forkert strategi at søge inde i knolden hos hver enkelt efter forklaringen. Det giver mere mening at stille en diagnose på præstationssamfundet. I dag er det sådan, at du næsten ER din præstation, og selve kravet om at præstere er blot pakket ind i regler og normer.

- Der er rigtig mange diagnoser i dag, og vi slår ud på depressions-barometret, når vi kan sætte flueben ved nogle bestemte symptomer i vores hverdag. Men hvad skal vi egentlig bruge det til? spørger Anders Petersen.

- Jeg vil gerne vende den om og spørge: Hvad er det for et samfund, hvor dette foregår? Hvorfor har depression fået en så stor udbredelse, ja næsten popularitet? Depressionssamfundet er måske en bedre betegnelse end præstationssamfundet!

Anders Petersen rejser nogle tankevækkende spørgsmål, som efter hans mening bør stilles, hvis vi skal forstå de mange diagnoser:

  • Har psykiatrien forvandlet almindelig sorg eller ”ked-ad-det-hed” til depression?
  • Har stigningen i brugere af antidepressiv medicin “rekrutteret” flere depressive?
  • Hastighed er en central faktor i organiseringen af nutidens produktion – skaber det i sig selv flere med diagnosen depression?

Han påpeger, at vi i dag lever under et stort pres, camoufleret under en ideologi, der hylder tempo, vækst og effektivitet.  Kravene om præstation er pakket ind i en masse krav og forventninger om at vi skal følge bestemte sociale normer og regler, og vi skal stikke ud, vi skal være autentiske og blive bedre versioner af os selv.

- ”Du er din præstation” er den tænkemåde, som bliver anerkendt i dag. Du skal være aktiv og kunne præstere konstant. Performance og perfektion! Den medalje har imidlertid en bagside, som man fx finder hos dem, der om nogen er i stand til at præstere, nemlig japanerne, forklarer Anders Petersen.

- Her går flere og flere i dag i kloster, og det sker typisk efter en sygemelding på grund af depression. De kan ganske enkelt ikke klare presset mere.

Du skal yde 120 procent

I Danmark er vi godt på vej. Anders Petersen peger på de mange symptomer og diagnoser hos de unge, der befinder sig i uddannelsessystemet eller er på vej ud på arbejdsmarkedet. Som eksempel citerer han et udsagn fra en ung pige:

”Man føler man bare skal yde 120 procent hele tiden, bare for at kunne følge med. Så dræner man sig selv mere for energi… Man skal for helvede præstere i det her samfund, ikke? I hvert fald hvis man gerne vil lidt frem her i verden, og det har så bare kulmineret, de dårlige dage er der bare blevet flere og flere af, søvnen er blevet dårligere og dårligere, og humøret er blevet dårligere og dårligere.”

- Hvad er det for en arv, vi efterlader? Det ser ikke for godt ud. De unge er virkelig under pres i præstationssamfundet, siger Anders Petersen.

- Min søn på ni år går i 3. klasse, og når skolen skriver om hvordan man er en god elev, står der, at ”Du skal være et robust barn”. Hvad vil det egentlig sige? Vi skal altså lige fra barndommen måle og veje os selv, og som voksne skal vi fx være ”omstillingsparate”.

- Vi skal også være aktive, fleksible, mobile, polyvalente, initiativrige, udadvendte, effektive, sociale, positive, osv. Vi skal være i bevægelse, og konstant udvikle os og præstere bedre hele tiden. Alt sammen for at gøre os lækre for markederne – arbejds-, uddannelses, dating osv.

- Men det store problem i alt det er, at kriterierne er ubestemte – der er ikke noget defineret mål. Hvornår er man omstillingsparat nok? Præcis hvor meget skal man kunne tåle for at være robust nok? Og forudsætningerne ændrer sig konstant. Det er svært at vide, hvad der giver anerkendelse, når skydeskiven hele tiden flytter sig.

- Depression er blevet modsætningen til nutidens frihedsideal, det repræsenterer det negative ved præstationssamfundet, og det deprimerede individ er ikke længere i stand til at være aktiv i præstationssamfundet.

- Set på den baggrund er det ikke så underligt, at depression er en diametral modsætning til præstationssamfundets krav og forventninger, siger Anders Petersen.