Publiceret .

Forskning for 4 millioner

af Jesper Madsen

Der bliver nu forsket i alternativ behandling via den pulje, som politikerne sidste år afsatte til formålet via finansloven for 2016. Det er Sundhedsstyrelsen, der administrerer midlerne.

Der kom inden fristen den 26. maj 13 ansøgninger, men kun fem af dem levede op til de formelle forudsætninger for at komme i betragtning.

Kræftforeningen Tidslerne har modtaget penge til ”Validerede skemaers metode til forskning i alternativ behandling” (undersøgelse af en ny metode) og Kræftens Bekæmpelse har modtaget penge til ”Dialog og rådgivning om alternativ behandling til kræftpatienter”.

Desuden vil Landsforeningen af ufrivilligt barnløse i et pilotprojekt undersøge ”Effekten af 12 ugers akupunkturforløb på AMH og ægreserven hos kvinder med lav ægreserve”, og Scleroseforeningen vil undersøge ”Effekt af akupunktur på cytokin-niveauer i blodet hos patienter diagnosticeret med multipel sclerose”.

Læs mere om detaljerne og baggrunden for puljen her.