Publiceret .

Overblik over Europæisk lovgivning

I foråret søsatte NAFKAM, det norske offentlige alternative forskningscenter, en hjemmeside, der løbende følger lovgivning og regelsæt vedr. alternativ behandling i 39 europæiske lande: ”CAM regulation”. CAM er en almindelig engelsk forkortelse for ”Complementary and Alternative Medicine”, og indholdet er på engelsk og åbent for alle.   

Hensigten er at gøre det tryggere for dem, der vælger at få alternativ behandling i andre lande.

- EUs Patientrettighedsdirektiv er trådt i kraft. Det forventes, at europæiske patienter som søger og benytter behandling i andre lande end deres eget, sikres frit valg af sundhedsydelser og et højt niveau af sikkerhed og rettigheder, siger rådgiver Solveig Wiesener fra NAFKAM.

Lovgivning og regulering af alternativ behandling er meget varierende i de europæiske lande – ikke to lande har identisk lovgivning. Derfor mener NAFKAM, at adgang til landsspecifik information om alternativ behandling og behandlere er vigtig for både patienter og sundhedspersonale.

- Forskellene landene imellem er så store, at det kan have betydning for patientsikkerheden, for klagerettigheder ved eventuel fejlbehandling, samt ved eventuelle krav om refusion af udgifter.

NAFKAM ønsker at give sundhedspersonale, alternative behandlere og myndigheder en saglig oversigt over reguleringen af alternativ behandling i Europa. Og ikke mindst vil man bidrage til at europæerne kan træffe informerede og trygge valg omkring deres sundhed.

Kilde: Nifab.no

Mere fra Norge:
NAFKAM.NO
NIFAB.NO