Publiceret .

Stor interesse for brobygning

af Jesper Madsen

Hvad skal vi integrere – og hvordan? lød ét af hovedspørgsmålene, da fire fagfolk delte ud af deres viden på Christiansborg

Vinjar Fønnebø, NAFKAM
Onsdag 10. februar var Fællessalen på Christiansborg blev fyldt til bristepunktet, da 150 interesserede var mødt op for at deltage i Alternativets konference om alternativ behandling. Den havde overskriften ”Komplementær behandling i sundhedsvæsnet - perspektiver og udfordringer”.

Alternativet havde arrangeret konferencen ud fra et ønske om en bedre integration mellem det etablerede sundhedsvæsen og det komplementære felt. Derfor vil partiet gerne vide hvad der skal til for at opnå dette, sagde sundhedsordfører Carolina Meier, da hun åbnede konferencen.

- Der hersker en vis begrebsforvirring, når vi snakker om integration, sagde Lasse Skovgaard, ph.d., sundheds- og forskningspolitisk konsulent, som holdt det første indlæg. Der er flere måder at integrere på, og vi taler om både ”integreret medicin” og ”integrative medicine”. Vi har længe brugt begreberne i flæng, og vi tror ofte vi mener det samme, selv om det ikke er tilfældet.

- Når man i dag – fx i USA - taler om ”integrative medicine”, betyder det, at man udvider lægevidenskaben med de ukonventionelle behandlingsmetoder, som man finder bedst dokumenteret og dermed skaber en slags syntese.

- ”Integreret medicin” derimod betyder, at man integrerer elementer af det konventionelle sundhedssystem med elementer fra det ukonventionelle sundhedssystem, også kaldet alternativ behandling. Her er der ikke tale om en syntese, men simpelthen om et samarbejde, som vi nogle gange har set det også i Danmark.

- Det vi skal tage stilling til er altså: Hvad vil vi integrere? Det hele (integreret medicin) eller udvalgte dele (integrative medicine)? sagde Lasse Skovgaard.

Patienternes parti

Hvad gør vi, når vi ikke rigtig kan se nogen effekt af en alternativ behandlingsform i de videnskabelige forsøg? Skal vi så blot afvise metoden?

Helle Johannessen er forskningsleder og professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, og hun har forsket i alternativ behandling gennem mange år.

- Vi spørger tit ”Virker det der alternative?” Det fortæller mange brugere, at det gør, men de videnskabelige forsøg viser kun sjældent en effekt. Der ligger 188.000 forsøg i den medicinske database ”Pubmed”, men kvaliteten er svingende, og der mangler ofte kontrolgrupper.

- Problemet med dokumentation illustreres fx af en række forsøg med akupunktur, hvor man har haft tre forsøgsgrupper: Med akupunktur, med snyde-akupunktur og med konventionel behandling. Hvis man sammenligner resultaterne, viser det sig, at akupunktur og snyde-akupunktur viser samme effekt, mens konventionel behandling viser mindre effekt. Hvorfor sker det? Og hvad stiller vi så op? spørger Helle Johannessen

- Jeg vælger at tage patienternes parti. 60-80 procent siger, at det virker for dem, og det vælger jeg at tro på. Betydningen af behandlingen for den enkelte patient er en faktor, vi ikke bør afvise. De fleste danskere er meget fornuftige i deres brug af alternativ behandling, og forbruget er stigende, selv om der mangler dokumentation. Men skal vi på det grundlag give tilskud over skatten til alternative behandlinger?

Galilei gik mod strømmen

Lægestanden bør være åben og parat til også at inddrage andre forskningsdesigns end dem, de ellers bruger. Asbjørn M. Drewes, professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, efterlyste nye ”synergi-modeller”, som kombinerer konventionelle og komplementære forskningsmetoder.

- Dette skal gøre vurdering og validering af komplementær behandling stærkere og mere troværdig. Det skal også føre til, at forskningsdesigns og metoder bliver sikrere, sagde han.

- Vi bør ikke sidde i en osteklokke og afvise alt, vi ikke har fundet evidens for, men vi skal være åbne over for nye muligheder. Galilei tænkte også anderledes end de fleste, men det viste sig jo, at han havde ret.

- Det fører ikke til noget at sidde i to lejre og kaste sten på hinanden. Jeg tror mere på at samarbejde hen imod en synergi, så vi ender med en formel der hedder 1+1=3, sagde Asbjørn M. Drewes.

Undgå minerne

I Norge har man siden 1999 haft et nationalt forsknings- og informationscenter inden for komplementær og alternativ behandling (NAFKAM). Faste bevillinger har gjort, at centret i dag leverer forskning af høj kvalitet og har slået sit navn fast også internationalt. Det er placeret på Universitetet i Tromsø, under det medicinske fakultet.

- Vi er en del af det medicinske forskningsmiljø og er derfor mindre sårbare over for kritik udefra. Det er en kæmpestor fordel. Men ulempen er, at vi til gengæld har en vis afstand til andre forskningsmæssige traditioner og til det praktiske kliniske miljø, sagde Vinjar Fønnebø, dr. med., professor i forebyggende medisin og direktør ved NAFKAM (foto øverst).

- NAFKAM befinder sig i et felt med to slags miner: Dem fra den alternative verden og dem fra det konventionelle system. Det er vigtigt at have overblik over begge minefelter, så man kan navigere sikkert. Ellers går det galt – som det gjorde i Danmark, da Vifab ramte en mine.

Se programmet for konferencen her.