Fem element loven

Fem element loven er en slags fortolkning af strukturen i universet og spiller en central rolle i den kinesiske medicin.

Ifølge teorien er alt i universet organiseret efter principperne i denne lov og dermed også mennesket. De fem elementer er træ, ild, jord, metal og vand, og de repræsenterer hver forskellige egenskaber og tilstande. De fem elementer er uløseligt forbundne i et system, hvor de nærer og kontrollerer hinanden, og loven bruges til at forklare forandring.