Homøopati

En behandlingsform, som er systematiseret af den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843).

I homøopatien anvendes stoffer, som er udvundet fra mineral-, plante-, eller dyreriget. Stofferne fortyndes (potenseres) og tilføres efter sigende såkaldt kinetisk energi ved rytmisk rystemetode.

De homøopatiske lægemidler ordineres ud fra et princip om, at "lige bør med lignende helbredes". Dette betyder. at der behandles med et stof, der menes at have samme sygdomsmønster som sygdommen. Ordet homøopati kommer af græsk "homoios" (lignende) og "pathos" (lidelse).

Formålet med behandlingen er at skabe en reaktion fra kroppens egne helbredelses- og forsvarsmekanismer.

Inden for den klassiske homøopati behandles kun med ét middel ad gangen, da der ifølge homøopaterne kun findes ét rigtigt middel til en given sygdom.

I moderne brug af homøopati behandles der ofte med en kombination af midler.

Læs mere om klassisk homøopati