Klassisk massage

Nok den mest kendte massage i Vesten. Den går især ud på at gennemarbejde og løsne spændinger i klientens muskler.

Ved klassisk massage stryger, ælter, gnider, banker og vibrerer behandleren klientens hud, muskler, sener, ledbånd og bindevæv. Ud over disse klassiske greb bruger hun også nye som f.eks. dyb tværmassage. Desuden varierer og kombinerer forskellige behandlere grebene på mange måder. Behandleren masserer både kroppens overflade og dybere muskler. Hun mener, at hun derved gør dem mere bevægelige og hjælper dem til at spænde naturligt. Det forklarer hun med, at hun påvirker muskelfibrene direkte, f.eks. ved at skille væv, der er klistret sammen, strække fibrene ud og opløse arvæv. Hun mener også, at massagen sætter gang i blod- og lymfekredsløb, som tilfører ilt og næring og fjerner affaldsstoffer, og at den beroliger klientens nervesystem. Formålet kan være at behandle eller forebygge skader og problemer især i musklerne og at lindre smerter, der stammer derfra. Det kan også være at hjælpe klienten til at spænde af eller opnå større velvære.

Svenskeren Per Henrik Ling (1776-1839) får som regel æren for at have udviklet klassisk massage. Selv om Ling var inspireret af bl.a. kinesiske teknikker, bygger massagen på vestlige teorier om, hvordan kroppen er bygget op og fungerer, og hvordan vi bevæger os. Mange i den vestlige verden opfatter klassisk massage som den mest typiske form for massage.