Led-rotation

En teknik, der går ud på at dreje klientens led.

Led-rotation er en teknik, der bruges i nogle former for massage.

Behandleren holder fast om f.eks. klientens fod og fører den rundt i cirkler, så den drejer i anklen. På samme måde kan hun dreje andre led såsom hoften og skulderen.

Behandlere roterer led i f.eks. shiatsu, thaimassage og tui na. I tui na kaldes teknikken sommetider cirkelbevægelse.