Mindfulness meditation

Mindfulness meditation er en meditationsform, hvor man søger at være nærværende og have fuld opmærksomhed på det der er og sker lige nu.

En udbredt øvelse i mindfulness meditation er, at den mediterende træner i at skabe opmærksomhed om åndedrættet, som strømmer ind i og ud af kroppen. Samtidig skal den mediterende have fokus på, hvad der opleves, uden at reagere eller dømme det.

Mindfulness meditation stammer oprindeligt fra buddhismen.

Udbredelsen af mindfulness meditation i vesten skyldes især Jon Kabat-Zinns arbejde. Jon Kabat-Zinn er tidligere professor ved University of Massachusett, hvor han grundlagde både "Center for Mindfullness i Medicin" (1995) og universitetets "Stress Reduktions Klinik" (1979), hvor mindfulness meditation anvendes i behandlingen.