Zen-shiatsu

Zen-shiatsu er en form for massage og en stilart af shiatsu. Behandleren arbejder langs hele den såkaldte energibane (meridian). Hun bruger tommelfingeren, de andre fingre og håndfladen og trykker direkte ned i et punkt eller holder på det. Af og til bruger hun albuen, knæene eller måske fødderne. Behandleren roterer også led eller strækker klientens muskler, led og energibaner. Det drejer sig om at finde de steder, hvor klienten har for meget eller for lidt såkaldt livsenergi (ki). Behandleren er derfor meget koncentreret, nærmest meditativ, mens hun behandler en klient. Hun bruger begge hænder på klientens krop samtidig, for at ki kan strømme i et lukket kredsløb. Andre metoder er råd om kost, motion og livsstil. Klienten er som regel fuldt påklædt og ligger på en madras på gulvet, mens hun får zen-shiatsu. Behandleren mener, at zen-shiatsu hjælper en kraft, der kaldes livsenergi (ki), til at strømme frit i kroppen. Formålet er først og fremmest at forebygge sygdom ved at styrke klientens evne til at helbrede sig selv. Det kan også være at hjælpe klienten til at spænde af eller behandle forskellige problemer med helbredet.

Japaneren Shizuto Masunaga (1925-1981) udviklede zen-shiatsu ud fra bl.a. shiatsu. Shiatsu bygger generelt på japanske og kinesiske massageformer med rødder i traditionel kinesisk medicin. Disse er blandet med den vestlige opfattelse af, hvordan kroppen er bygget op og fungerer. Zen-shiatsu lægger mest vægt på teorierne om livsenergi og er desuden inspireret af meditation. Masunaga udvidede netværket af meridianer. Han udviklede også en teori om at føle livsenergi på maven og ryggen og om over- og underskud af livsenergi (kaldet kyo og jitsu). Zen-shiatsu er en af de mest kendte stilarter af shiatsu i den vestlige verden.