Gigtpatienters brug af alternativ behandling

Ingefær

76 % af gigtpatienterne har brugt alternativ behandling inden for det seneste år  – herunder naturlægemidler og kosttilskud.

40 % af gigtpatienterne mener, at der er færre bivirkninger ved alternativ behandling og naturmedicin end ved konventionel medicin.

Tallene er fra "Spørgeskemaundersøgelse blandt reumatologiske patienter vedrørende alternativ behandling” fra 2003.

Mest brugte behandlingsformer

Følgende alternative behandlingsformer er de mest brugte mod gigt-, ryg-, led- eller muskellidelser:

  • Massage/afspænding (39 %)
  • Akupunktur (29 %)
  • Zoneterapi (21 %)
  • Magnetiske eller elektriske behandlinger (8 %)
  • Healing (8 %)

Mest brugt naturmedicin

Følgende naturlægemidler og kosttilskud er de mest brugte mod gigt, ryg-, led- eller muskellidelser:

  • Fiskeolie (65 %)
  • Ingefærtabletter (46 %)
  • Vitaminer/mineraler (44 %)
  • Hybenpulver (38 %)

Begrundelser for brug

Gigtpatienterne angiver hyppigst følgende begrundelser for brug af alternativ behandling - herunder naturmedicin og kosttilskud:

  • Lindring af gigtsymptomer (74 %)
  • Mener der er færre bivirkninger end ved medicin (40 %)
  • Sundhed (29 %)

Gigtpatienterne havde mulighed for at give mere end én begrundelse for at bruge alternativ behandling. Summen i procent overstiger derfor 100 %.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt danske gigtpatienter i 2003.

Spørgeskemaet blev sendt til landets 26 reumatologiske sygehusafdelinger, 78 privatpraktiserende speciallæger og Gigtforeningens fire behandlingssteder. 695 gigtpatienter returnerede et udfyldt skema.

Gigtforeningen står bag undersøgelsen.

Kilde

På Gigtforeningens hjemmeside finder du en rapport om undersøgelsen.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt reumatologiske patienter vedrørende alternativ behandling