Hjerteforeningens medlemmers brug af alternativ behandling

Stemningsbillede: kosttilskud og stetoskop

Knap hver tredje af Hjerteforeningens medlemmer har inden for de seneste fem år brugt alternativ behandling.

Det er dog kun 3 % af medlemmerne, som har brugt alternativ behandling mod en hjertesygdom. 8 % har brugt alternativ behandling mod en følgetilstand af hjertesygdom og 47 % har brugt det i forbindelse med andre sygdomme.

Tallene er fra Hjerteforeningens medlemsundersøgelse fra 2005.

Brug af alternativ behandling

32 % af Hjerteforeningens medlemmer har inden for de seneste fem år brugt alternativ behandling.

55 % af Hjerteforeningens medlemmer bruger naturlægemidler og kosttilskud.

Mest brugte behandlingsformer

Hjerteforeningens medlemmer har brugt følgende former for alternativ behandling:

  • Akupunktur (39 %)
  • Zoneterapi (29 %)
  • Homøopati (7 %)
  • Healing med krystaller (4 %)
  • Anden form for healing (4 %)
  • Anden behandling (16 %)

Følgende typer af naturmedicin eller kosttilskud bruges af Hjerteforeningens medlemmer:

  • Multivitamin-tablet (32 %)
  • Fiskeolie (25 %)
  • B-vitamin, stærk (9 %)
  • Hvidløgspræparat (5 %)
  • Echinacea (4 %)
  • Q10 (4 %)
  • Selen (4 %)
  • Ginkgo biloba (3 %)
  • Padma (1 %)
  • Hvidtjørn (1 %)
  • Andet (22 %)

Begrundelser for brug

Hjerteforeningens medlemmer begrunder brugen af alternativ behandling med:

  • Jeg ønskede selv at gøre noget (32 %)
  • Jeg kendte nogen, der havde god hjælp af alternativ behandling (29 %)
  • Jeg havde læst/hørt læger, der anbefalede behandling (7 %)
  • Jeg vidste, at den alternative behandler havde god tid til mig (6 %)
  • Jeg følte mig opgivet i det almindelige behandlersystem (5 %)
  • Anden grund (21 %)

Behandlingen var rettet mod:

  • Anden sygdom end hjertesygdom (47 %)
  • Ingen sygdom, men for at få en bedre almentilstand (34 %)
  • En følgetilstand efter hjertesygdom (8 %)
  • For at få et bedre humør (5 %)
  • En hjertesygdom med mange symptomer (3 %)
  • Ved ikke (3 %)

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i 2005 som spørgeskemaundersøgelse. Knap 1.000 medlemmer af Hjerteforeningen deltog i undersøgelsen, hvoraf dog ikke alle var hjertepatienter.

Spørgsmålene om alternativ behandling indgik som en del af en større undersøgelse.

Hjerteforeningen står bag undersøgelsen.

Kilde

Hjerteforeningen