Kræftpatienters brug af alternativ behandling

Mere end hver fjerde kræftpatient har brugt alternativ behandling, naturmedicin, kosttilskud eller stærke vitaminer og mineraler under deres kræftsygdom. 

Kræftpatienterne har blandt andet anvendt alternativ behandling for at styrke deres modstandskraft og få mere energi.

Tallene er fra undersøgelsen ”Kræftpatientens verden” fra 2006.

Brug af alternativ behandling

27 % af kræftpatienterne har brugt alternativ behandling, herunder naturmedicin, kosttilskud samt stærke vitaminer og mineraler, efter at have fået kræftdiagnosen.

Mest brugte behandlingsformer

Følgende behandlingsformer er de mest brugte blandt kræftpatienterne:

  • Naturmedicin og kosttilskud (12 %)
  • Vitaminer og mineraler (11 %)
  • Akupunktur (8 %)
  • Zoneterapi (6 %)
  • Kostvejledning (6 %)
  • Massage (4 %).

Begrundelser for brug

Kræftpatienterne giver oftest disse begrundelser for brug af alternativ behandling, naturmedicin, kosttilskud og stærke vitaminer og mineraler:

  • Jeg tænkte, at det kunne styrke min modstandskraft (52 %)
  • Jeg tænkte, at det kunne give mig mere energi (41 %)
  • Jeg tænkte, at det kunne hjælpe på nogle af følgerne af kræftsygdommen eller behandlingen (35 %).

Vejledning om alternativ behandling

Andelen af kræftpatienter, som har savnet vejledning, rådgivning, støtte, hjælp eller andet vedrørende alternativ behandling:

  • Nej, slet ikke – 50 %
  • Ja, men kun lidt – 4 %
  • Ja, i høj grad/nogen grad – 17 %
  • Ved ikke/ikke relevant – 28 %.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i 2006 som en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen deltog kræftpatienter fra Fyns Amt, Ringkøbing Amt og hovedstadsområdet. Af 2.245 adspurgte returnerede 1.518 et udfyldt skema, hvilket svarer til 68 %.

Spørgsmålene om alternativ behandling indgik som en del af en meget omfattende undersøgelse, som skulle afdække kræftpatienters behov i de forskellige faser af behandlingsforløbet.

Kræftens Bekæmpelse står bag undersøgelsen, som er udført af forskere ved Bispebjerg Hospital.

Kilde

Du finder undersøgelsen i sin fulde længde på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Kræftpatientens verden