Gigt og alternativ behandling

Massage på briksEn undersøgelse fra Gigtforeningen viser, at tre ud af fire patienter med sværere gigtlidelser bruger alternativ behandling, kosttilskud eller naturlægemidler.

Typisk bruger gigtpatienter alternativ behandling, fordi de ønsker at lindre smerter. Derudover bruger mange gigtpatienter alternativ behandling, fordi de mener, der er færre bivirkninger ved dette, end ved medicin fra lægen.

Gigtpatienters brug af alternativ behandling

Alternativ behandling eller naturmedicin, der hjæper på én type gigt, har ikke nødvendigvis samme effekt på andre gigttyper. Vær derfor opmærksom på, hvad der er relevant for netop din gigtdiagnose.

Slidgigt er den hyppigste gigttype blandt danskerne, men også leddegigt er udbredt. Derfor er der mest forskning inden for disse to grupper, og informationerne her på siden vil flere steder være rettet mod disse to grupper.