Graviditet, fødsel og alternativ behandling

Der findes ingen statistik over, hvor mange danske kvinder der bruger alternativ behandling eller naturmedicin i forbindelse med fødsel eller graviditet.

Der findes dog forskningsprojekter som har set nærmere på akupunktur mod barnløshed og fødselssmerter, selvhypnose mod fødselssmerter og zoneterapi mod gener i graviditeten. Derudover tager mange gravide kosttilskud i forbindelse med graviditeten.

Hvis du er gravid og overvejer at tage naturmedicin eller bruge alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge først, for at undgå negative virkninger for barnet og for at undgå at naturmedicinen påvirker virkningen af eventuel anden medicin.