Hjertekarsygdom og alternativ behandling

FiskeoliekapslerMange hjertepatienter bruger alternativ behandling og naturmedicin. Typisk gør de det dog ikke på grund af deres hjertesygdom, men i forbindelse med anden sygdom som f.eks. gigt eller træthed.

Hjertepatienter skal være særligt opmærksomme på naturmedicin og kosttilskud, da det kan forstærke eller nedsætte virkningen af lægeordineret hjertemedicin.

Det gælder også, selvom naturmedicinen og kosttilskuddet bruges til andre sygdomme og småskavanker end hjertekarsygdommen.

For eksempel skal hjertepatienter være varsomme med at tage perikum-ekstrakt mod depression, da perikum ændrer virkningen af visse former for antikoagulerende medicin.