Hjerteforeningen om alternativ behandling

Her kan du læse Hjerteforeningens indlæg om alternativ behandling til hjertekarpatienter.

Indlægget er skrevet af sygeplejerske Malene Ejlertsen og sundhedschef Ingrid Willaing, begge Hjerteforeningen.

 

Videns – og forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB) nedlægges pr. 1. januar 2013.

Det er derfor ikke muligt at oprette eller svare på yderligere debatindlæg.

 

Hjerteforeningens holdning til alternativ behandling

Næsten halvdelen af danske hjertepatienter vælger at bruge alternativ behandling eller naturmedicin.

Valget af behandler eller naturmedicin er et valg den enkelte må tage, men Hjerteforeningen vejleder gerne med hensyn til, om et præparat eller en behandling kan give bivirkninger eller påvirke den lægeordinerede medicin eller behandling negativt.

Hjerteforeningen: Naturlægemidler

Gode råd til patienter

Det kan være en fordel at stille dig selv følgende spørgsmål for at vurdere, om du får det ønskede ud af behandlingen eller naturmedicinen:

  • Hvad ønsker du at få ud af behandlingen?
  • Hvordan og hvornår vil du vurdere, om du mærker den ønskede effekt af behandlingen?

Hjerteforeningen anbefaler også, at du:

  • Undersøger om naturmedicinen kan modarbejde din lægeordinerede medicin. Du kan selv tjekke det på www.medicinkombination.dk, men tal også med din læge.
  • Undersøger om der kan være bivirkninger ved den alternative behandling eller naturmedicin for eksempel i forbindelse med operation.
  • Taler med din læge eller sygeplejerske, så de er orienterede om, hvad du bruger af naturmedicin, vitaminer og mineraler. Dialogen giver mulighed for, at de kan vejlede dig om eventuel uhensigtsmæssig påvirkning i forhold til den øvrige medicinske behandling og dermed sikre dig den bedste behandling.

Operation og naturmedicin eller kosttilskud

Hjertekarsygdom: Effekt af alternativ behandling

Hjerteforeningen: Alfabetisk liste med naturlægemidler

Gode råd til sundhedsfagligt personale

  • Spørg din patient om hun bruger alternativ behandling eller naturmedicin, herunder vitaminer, mineraler og fiskeolie.
  • Lyt til din patient og vær åben for patientens ideer og valg. Anerkend betydningen af patientens eget valg. Du behøver ikke være enig, men hjælp med at afklare eventuelle problemer og risici.
  • Brug dine faglige kompetencer. Informer patienten om eventuelle problemer og risici så patienten har mulighed for at se fordele og ulemper og træffe en beslutning på et velinformeret grundlag. 
  • Hvis du er i tvivl, kan du slå interaktioner mellem naturmedicin og ordinær medicin op på www.medicinkombination.dk
  • Hav kendskab til hvor og hvordan du kan finde råd og viden om alternativ behandling og naturmedicin.

Operation og naturmedicin eller kosttilskud

Lægemiddelstyrelsens produktbeskrivelser

Overblik over forskning i effekt

Hjerteforeningen: Alfabetisk liste med naturlægemidler

Anbefalet læsning

På hjemmesiden finder du blandt andet viden om behandlingsformer, naturmedicin og kosttilskud samt eventuelle bivirkninger. 

Alternative behandlingsformer

Naturmedicin

Operation og naturmedicin eller kosttilskud

Hjerteforeningen

På Hjerteforeningens hjemmeside kan du læse, hvilke præparater du som hjertekarpatient skal være særligt opmærksom på.

Hjerteforeningen: Alfabetisk liste med naturlægemidler

Medicinkombination.dk

På Lægemiddelstyrelsens særlige websted Medicinkombination kan du søge på samtidig brug af medicin, lægemidler, stærke vitaminer og mineraler.

Medicinkombination.dk

National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM)

Det amerikanske National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM) giver information om alternative behandlinger.

NCCAMs hjemmeside

Særligt for fagfolk

MedlinePlus bringer information fra the National Library of Medicine (NLM) samt the National Institutes of health (NIH). Formidler viden om kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater.

Medlineplus.gov

Pubmed er en service fra NLM og NIH, hvor du kan søge artikler.

Pubmed.com