Naturmedicin kan påvirke medicin mod psykisk sygdom

Hvis du tager flere lægemidler samtidig, kan du risikere interaktion. Det betyder, at naturmedicin og kosttilskud forstærker eller nedsætter virkningen af den medicin, du får hos lægen.
 
Hvis du ønsker at tage naturmedicin i forbindelse med psykisk sygdom, skal du være opmærksom på, at naturmedicinen kan forstærke eller nedsætte virkningen af medicin, som du eventuelt også tager mod andre sygdomme eller symptomer.

For eksempel nedsætter naturmedicin med perikum, som bliver brugt mod mild depression, virkningen af p-piller, hjertemedicin og behandling med methadon.

Særligt når du køber kosttilskud, skal du være opmærksom på, at der ikke er en indlægsseddel med produktet, hvor du kan læse om risikoen for bivirkninger og interaktion.

Kontakt derfor altid din læge først, hvis du overvejer at bruge alternativ behandling eller naturmedicin, samtidig med at du modtager andre former for behandling og medicin i forbindelse med psykisk sygdom.

Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at tjekke din naturmedicin:

Tjek din naturmedicin*