Forskning kræver tålmodighed

Det kan tage mange år at gennemføre et forskningsprojekt.

Da ViFAB i 2003 uddelte penge til forskning i alternativ behandling, valgte centeret at give 65.000 kroner til første fase af et projekt, der skal undersøge om akupunktur kan hjælpe kvinder med hedeture i overgangsalderen. Et endeligt svar på dette spørgsmål kan tidligst ligge klar i 2007.

»For mange mennesker kan det forekomme at være meget lang tid. Men sådan er det desværre. Forskning i alternativ behandling og forskning i det hele taget tager lang tid«, siger Niels Viggo Hansen, tidligere akademisk medarbejder ved ViFAB.

Krævende effektforskning

Akupunkturprojektet hører til den form for forskning, der kaldes effektforskning. Det er en dyr og tidskrævende form for forskning, der går ud på at undersøge, om en behandling virker eller ej.

»Der er selvfølgelig forskel på effektforskningsprojekter. Nogle varer måske nogle få år, andre kan tage helt op til 10-20 år«, siger Niels Viggo Hansen.

Et effektstudie består af flere faser af forskellig varighed.

Fase 1: Et pilotprojekt

Første fase vil typisk være et pilotprojekt.

Et pilotprojekt er et mindre prøveprojekt, som skal forberede det egentlige hovedprojekt og blandt andet vurdere, om hovedprojektet i det hele taget er relevant at gå videre med.

Et pilotprojekt varer ofte fra et halvt til et helt år. 

Fase 2: En protokol

Næste fase i effektstudiet består i at lave en protokol.

En protokol er en form for køreplan for, hvordan forskerne skal gribe projektet an.

»Det er helt afgørende for projektet, at protokollen er uden fejl, for ellers kan man senere kritisere resultaterne fra projektet«, siger Niels Viggo Hansen.

Protokollen er en præcis beskrivelse af, hvem der gør hvad, hvornår og på hvilken måde. Hvordan forskeren skal udvælge de patienter, som skal deltage i projektet, og hvad han skal gøre, hvis nogle af dem falder fra undervejs. Hvordan patienterne skal opdeles i forskellige kontrolgrupper, den såkaldte randomiseringsproces.

De beslutninger, som forskeren tager i protokolfasen, bygger ofte på resultater fra undersøgelser, som andre forskere tidligere har gennemført, som for eksempel statistikker, brugerundersøgelser og folkesundhedsopgørelser.

Det kan tage mange måneder at forberede og udarbejde en præcis protokol.

Fase 3: Patienter til undersøgelsen

Næste fase i projektet er at finde patienterne, der skal deltage i undersøgelsen.

Patienterne bliver ofte rekrutteret og indført i projektet via den praktiserende læge eller en hospitalsafdeling.

Tit er det sådan, at patienten ikke på noget tidspunkt kommer i personlig kontakt med forskeren, men kun med lægen og eventuelt en alternativ behandler.

»Det er vigtigt at patienterne i projektet så godt som muligt repræsenterer den typiske patient med den lidelse, der skal undersøges«, understreger Niels Viggo Hansen.

Nogle gange kan det være svært for forskeren at skaffe patienter nok, og derfor kan det være nødvendigt at søge dem gennem annoncer i avisen.

Det tager fra nogle få uger til flere år at rekruttere patienterne. Hvis der er tale om en udbredt lidelse, kan man finde dem på nogle få dage. Men er det en sjælden lidelse, kan det tage meget lang tid.

Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvor mange patienter, forskeren skal bruge. Det kommer blandt andet an på, hvor kraftig en effekt forskeren forventer, at behandlingen har på patienterne. Jo svagere effekt forskeren forventer, jo flere patienter skal han bruge for at udelukke, at effekten skyldes tilfældigheder.

Fase 4: Undersøgelsen går i gang

Når forskeren har fået tilstrækkelig mange patienter, går projektet ind i en ny fase, hvor selve behandlingen går i gang.

I nogle tilfælde går man i gang med behandlingen, straks man har fundet den første patient. Det gælder for eksempel, når der er tale om meget syge patienter, som ikke kan vente.

»Det er ikke usædvanligt, at forskeren følger patienterne i op til et år«, siger Niels Viggo Hansen.

Fase 5: Statistikker og opgørelser

Når alle patienternes behandlingsforsøg er slut og alle data fra dem er indsamlet, går projektet over i den afsluttende fase, hvor forskeren laver en sammenfatning.

Forskerens sammenfatning består af statistikker og opgørelser over undersøgelsens resultater og kan sagtens tage et halvt år at få færdig, når man medregner den tid, det tager at skrive en artikel om projektet til et videnskabeligt tidsskrift.

Eksempler på forskellige typer undersøgelser:
 
  • En klinisk effektundersøgelse er et sundhedsvidenskabeligt studie, som undersøger, om en bestemt behandling har effekt på en bestemt lidelse eller ej.
  • En pilotundersøgelse er en mindre forundersøgelse, som kan give forskerne et fingerpeg om, hvorvidt det kan betale sig at gå i gang med et større og dyrere studie.
  • Et studie i virkningsmekanismer gør rede for, hvordan en behandling eventuelt fungerer gennem psykologiske eller kropslige funktioner.
  • En brugerundersøgelse er en opgørelse over tilbagemeldinger fra patienter, for eksempel om deres tilfredshed eller egen opfattelse af, hvordan en behandling virker.
  • Sundhedsstatistik kan eksempelvis fortælle, hvor udbredt forskellige sygdomme er i den danske befolkning, og hvor mange, der bruger alternativ behandling.
  • En oversigtsartikel er en videnskabelig artikel, som samler og vurderer resultaterne af al den forskning, der er lavet inden for et bestemt område. Deraf navnet ”oversigt”. Ved at lave en samlet analyse af flere sammenlignelige undersøgelser bliver konklusionerne sikrere.