Patientens valg af behandler

Fodbad med blomster

Det kan være en god idé at give patienten disse råd med på vejen, før patienten beslutter sig for en bestemt behandler:

  • Undgå behandlere, der ikke vil samarbejde med lægerne.
  • Undgå behandlere, der siger, de kan helbrede alt.

ViFAB anbefaler, at patienter så vidt muligt vælger en alternativ behandler, som er RAB-registreret.

Valg af behandler (om RAB-ordningen)

Spørg behandlerforeningerne

Hvis patienten vil i kontakt med en eller flere alternative behandlere, kan patienten henvende sig til de relevante alternative brancheforeninger.
Foreningerne kan hjælpe patienten med at finde en behandler i patientens lokalområde.
Foreningerne vil også kunne oplyse, om behandleren er RAB-registreret.

Se alternative behandlerforeninger (ViFABs linksamling):

Danske netsteder

Spørg behandleren

Før patienten beslutter sig for en bestemt alternativ behandler, kan patienten med fordel spørge behandleren om følgende:

  • Hvor og hvornår er behandleren uddannet?
  • Hvor lang tids praksiserfaring har behandleren?
  • Hvilke symptomer har behandleren erfaring med?
  • Hvordan foregår behandlingen?
  • Hvilke resultater kan patienten forvente?
  • Hvor lang tid vil der gå, før patienten kan forvente en virkning?
  • Hvad koster behandlingen?
  • Er behandleren organiseret i en brancheforening?
  • Er behandleren RAB-registreret?

Det kan være en god idé at undersøge forholdene hos flere behandlere for at få mulighed for at sammenligne.